Læs mere om stress ved børn
Stress ved børn
”Jeg har ondt i maven mor”, ”Jeg har kvalme”, ”Jeg kan ikke sove”, ”Mor, jeg er bange”, ”Jeg vil ikke i skole i dag”, ”Jeg kan ikke finde ud af noget” eller ”Jeg ville ønske jeg var død” – Dette er udsagn som alt for mange forældre desværre oplever fra deres børn dagligt, og som kan være forbundet med stress ved barnet.
Hertil kommer udad-reagerende og/eller undgående adfærdsmønstre, som kan opleves af forældre til børn der er stressede, børn som måske ikke begrebsliggør deres tilstand ved at sætte ord på den. I disse tilfælde er det endnu mere vanskeligt for en forældre at forstå hvad det handler om, og man bliver måske frustreret og presser barnet eller skælder ud for opførslen, særligt hvis barnet reagerer med aggressiv udad-reagerende adfærd.
Stress i ungdommen
Ved overgangen mellem barndom og ungdomsliv gennemgår man en række store fysiske og emotionelle forandringer. Disse forandringer kan give mange udviklingsmæssige fordele, bl.a. øget styrke, immunfunktion og kognitive færdigheder. Men ungdommen kan også være en periode der præges af fysiologisk og psykologisk sårbarhed, og det er ofte i denne tidsperiode at mange psykiske lidelser udvikles eller bliver mere intensive.
Hvad denne sårbarhed præcist skyldes er stadig uklart, men flere forskere mener, at eksponering overfor stress i denne periode kan spille en rolle. Ligeledes tyder forskningen på, at stresspåvirkningerne kan være forværrede når de indtræder i de perioder hvor hjernen modnes, fx i ungdommen. Stress er evolutionært designet til at øge vores chance for overlevelse, derfor menes det også, at stress kan ændre hjernens udviklingsbane hvilket eksempelvis kan komme til udtryk som en øget sensitivitet overfor ting der kan virke stressende, men forskning tyder også på, at konsekvenserne af stresspåvirkning kan gå i ”dvale”, og derfor ikke nødvendigvis kommer til syne på tidspunktet for stresseksponeringen, men i stedet komme frem senere, dette betyder også, at stress foruden de allerede kendte fysiologiske og psykologiske konsekvenser også kan påvirke barnet eller den unge lang tid efter stresseksponeringens ophør.
Eksempler på typiske grunde til stress
- støj og uoverskuelige forhold i institution og/eller skole
- manglende tryghed i forholdet til vigtige voksne uden for hjemmet
- at savne voksne at kunne dele svære følelser og tanker med
- lange dage uden for hjemmet, lektier, tests og fritidsinteresser
- for høje præstationskrav: typisk ydre krav, men hos ældre børn også egne krav
- at føle sig ensom og uden for i forhold til andre børn
- mobning
- når en eller begge forældre er ramt af stress eller psykiske vanskeligheder
- anstrengt forhold mellem forældre eller skilsmisse
- andre problemer i hjemmet
Typiske tegn på stress ved dit barn
Dit barn:
- er mere påvirket af tidspres, forandringer og uventede ting end sædvanligt.
- har flere følelsesudbrud og flere negative følelser. Reagerer med vrede, hidsighed og irritation. Bliver hurtigt skuffet, såret og frustreret. Især typisk hos udadvendte og nyhedssøgende sensitive børn.
- trækker sig tilbage, savner lyst til at deltage i ting, som det plejer at kunne lide, går ind i sig selv og virker glemsom og fraværende. Især typisk hos indadvendte sensitive børn
- har ondt i maven (typisk hos førskolebørn og mindste skolebørn) og ondt i hovedet (typisk hos større skolebørn). Får flere infektioner og betændelser.
- har svært ved at falde i søvn, vågner flere gange om natten eller vågner tidligt uden at være udhvilet.
- hyperventilerer og klager over svimmelhed.
- har manglende appetit eller overspiser. Kæmper med forstoppelse og/eller kvalme.
- får tics: kniber øjnene sammen, virrer med hovedet mm.
- har svært ved at koncentrere sig.
- er meget selvkritisk og mister hurtigt modet ved udfordringer.
Alle børn reagerer individuelt, og der er derfor ikke et bestemt mønster. Det er derfor som forælder vigtigt at spørge dig selv om: Hvorfor reagerer mit barn ikke som det plejer? Hvis du er bekymret, bør du tage kontakt til egen/barnets læge og psykologerne bag stressvedbørn.dk.